onsdag den 8. november 2017

1. runde i KSU holdturneringen

Her følger 2 korte referater af vores holds 1.kampe i årets holdturnering:

1.Holdet
Et kort referat fra gårdsdagens kanp set fra 7.brættet!😀
Efter at have kæmpet sig forbi en hel horde af bankozombier, var holdet på plads til tiden kl19. Det samme kunne man ikke sige om hjemmeholdet, hvor bræt 3&4 kom 10 min forsent. Spøjs nok var det så de brædder som var først færdige!!
Leif kom hurtigt ud i en kompleks stilling, hvor modstanderen bare stod bedst - remiskongen Palle kom, så og spillede......remis 
På vores topbrætter sad Carsten & Jakob overfor 2 knægte, som vel egentlig burde rende rundt og fejre halloween. Jakobs modstander var desværre ret opsat på at uddele ballade, og uden at have set alle mellemregningerne, var det 2 tårne mod dronning og løber. Carsten spillede hurtigt og kom også til at stå godt, hvilket medførte en kvalitetsgevinst. På trods af utallige forsøg fik den unge lømmel stillede sig solidt, så remis.
Anders har allerede vist aftenens højdepunkt, men det burde være Klaus som skulle tilskrives dette. Klaus spillede et flot parti, hvor der kom flere fordelagtige muligheder, men så skete der det som alle frygter: momentan skakblindhed....øv
Søren fik fornøjelsen af at skulle spille mod Siv. Et parti, hvor modstanderen havde gode muligheder, men spillede underligt passivt!? Søren blæste helt rigtigt til angreb, men om der var mere end 1/2 må efteranalysens vise.
Sidst færdig, som så utrolig mange gange før sad formanden. Jeg kom fint ud af åbningen og stillingen var ret lige men jeg havde de fleste taktiske muligheder. En forhastet åbning i centrum var lige ved at føre til en mørk fremtid for min stilling, men stumperne kunne lige nittes sammen.
Alt i alt et 5-3 nederlag, som er tæt på hvad der var formentlig ifht rating.

2.holdet

Det bliver et kort referat, da jeg var fuldt optaget af mit eget parti, som jeg efter en halvsløj åbning kunne afslutte med at sætte mat i træk 39.
Et par indtryk kan det dog blive til:

Vores holdleder brugte et nyt psykologisk trick til at få os andre til at opnå et optimalt tændingsniveau: Annie  ankom sammen med den endelige holdopstilling, samt Jens og Henry, først efter at urene var blevet sat i gang. Tricket  virkede helt åbenlyst. 7½ i stedet for 4½ som forventet ifølge rating.
August markerede sin premiere i holdskak med en flot gevinst over en højere ratet modstander.   Godt gået!
Ved siden af mig sad Erik. Jeg kunne se på hans modstanders ansigtsudtryk, at han havde problemer. Et point til Brøndby mere.
Da jeg var færdig, var der kun HJ tilbage. Han og ikke mindst hans modstander sørgede for et særsyn: Sorts konge alene mod Hvids konge og to dronninger – og ja, HJ vidste godt hvordan han kunne undgå pat, som modstanderen givetvis må have satset på. Men sjovt så det ud.
De andre partier så jeg ikke nok til, bortset fra at Christian ikke ønskede at ydmyge Frederiksberg totalt og derfor nøjedes med remis.

Har lige set, at vi selvfølgelig er på førstepladsen efter første runde. Nyd synet! Det varer næppe ved.
Bruno


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.